For nylig læste jeg denne artikel: https://www.lederstof.dk/nana-bule-som-leder-skal-man-kunne-tilsidesaette-sig-selv
Siden har jeg summet over den. Den har siddet i mig, og nu er jeg nødt til at lufte mine tanker.
I artiklen deler Nana Bule, der er direktør i Microsoft Danmark, sit syn på ledelse.
Hun fortæller blandt andet, at det er vigtigt som leder, “at man kan tilsidesætte sig selv” og trække sine egne behov ud af ligningen.
Der står, at hun ikke er “typen, som holder fast i at lægge telefonen og arbejdet fra sig, når hun forlader kontoret efter arbejdstid, eller når hun er på ferie”.
Og i sin travle hverdag med både karriere og familieliv mødes hun med en veninde kl. 6 om morgenen et par gange om ugen “for at få noget tid sammen, hvor tiden hverken gik fra jobbet eller familien”.
Lad mig bare sige det, som det er:
Jeg er døduenig i hendes pointer.
Jeg forstår godt hendes intention, og den uden tvivl er god, men jeg vil gerne udfordre det syn på ledelse, som artiklen repræsenterer.
I mine øjne er det et forældet syn på ledelse. En klassisk gammeldags overbevisning om, hvordan ledelse skal være.
Lad os spørge os selv, hvilket signal det sender til medarbejderne hos Microsoft (og andre steder)?
“Hvis du ikke kan få tingene til at gå op, så må du sgu stå en time eller to tidligere op.”
SLAM!
“Knokl du bare løs, selvom du har ferie – det gør din chef jo, og du vil vel gerne med i hulen, ikk’?”
Det er mildest talt et himmelråbende forkert signal at sende til medarbejderne. Og det er decideret skadeligt, efter min bedste overbevisning.
Der er især tre ting ved det forældede syn på ledelse, som jeg mener, sender et uheldigt signal.
Jeg vil gerne udfordre dem og vise, at der er en anden og bedre måde at være leder på.
Neeej. Bare nej.
Du skal ikke tilsidesætte dig selv eller dine behov – tværtimod skal du bringe dig selv mere i spil.
Det er, når du bruger dig selv, at relationer styrkes. Når du smider masken og viser, hvilket menneske du er – ærlig og sårbar.
Ledelse handler ikke om at have de rigtige stjerner på skulderen. Det er ikke din titel, der afgør om folk følger dig, men jeres relation.
Jeg blev super inspireret af Henrik havde (for) travlt på arbejde, men følte, at han var nødt til at tage med sønnen til badmintonturnering, selvom han ikke havde tid. Han ville jo gerne være en nærværende far.
Sønnen taber nogle kampe, og på vej hjem i bilen siger Henrik til ham, at han nok skal stramme sig lidt an og træne noget mere for ikke at spilde sin tid.
Det får den 12-årige til at levere den verbale knockout:
“Far, jeg spiller ikke badminton for at vinde, men fordi jeg har det sjovt med det. Men jeg kan godt mærke, at det er din tid, jeg spilder.”
Av.
Den bemærkning fik Henrik til at lægge sit arbejde om. Han slap kontrollen, aflyste alle møder i sin kalender og fortæller, at han siden ikke har haft travlt.
Læs artiklen. Den har nemlig nogle fine pointer om, hvad ledelse er – og hvad det ikke er.
Og så demonstrerer den netop min pointe fra før:
Det var jo ikke sønnens titel, der gjorde at Henrik lyttede – men deres relation.
Jeg mener, at ledelse er alt andet end at tilsidesætte sig selv og sine behov. Der er en anden måde at være leder på her i 2021.
En moderne leder lytter til egne behov og tager hånd om dem. Du er nødt til at være noget for dig selv, før du kan være noget til andre.
Og så kan jeg jo spørge:
Hvad er den ene ting, medarbejdere overalt ønsker?
Hvad er det, de skriger på?
Jo, det er en autentisk leder. Dine medarbejdere hungrer efter autenticitet.
En leder, der er der. En leder, der lytter og tør bruge sig selv i sit lederskab. Ikke én, der pakker sig selv eller sine følelser væk i et forsøg på at tilsidesætte egne behov.
Dygtige, moderne ledere bruger sig selv og bringer deres egen personlighed i spil.
Og ja, måske er det flueknepperi. Men ledelse er mit hjertebarn, og det er så vigtigt at vi bliver bedre til det – 500.000 danskere er sygemeldt med stress, 28 % har sagt jobbet op pga. chefen, og hele 45 % ville ikke ansætte deres egen leder, hvis de fik mulighed for det.
Der er fandme plads til forbedring:
Så mit råd er:
Lad være med at pakke dig selv væk. Du skal ikke gemme dig.
Du skal turde stå ved den, du er – på godt og ondt. Du må gerne vise følelser som leder. Du må gerne være sårbar.
For fanden, det er jo netop, når mennesker tør være sårbare, at empatien opstår!
Så tag hånd om dine egne behov først, og bring dig selv i spil i dit lederskab. Jeg garanterer, at du vil se resultater på både performance og trivsel, når du gør det.
(Og ja, det er svært – men ledelse er heldigvis et håndværk, du kan træne og blive bedre til.)
Uheldigt signal 2: Du skal tjekke ind ofte (også når du har fri)
Der kan være masser af gode grunde til at kigge på arbejdstelefonen, når du burde holde fri – jeg kan bare ikke komme i tanke om nogen.
Din hjerne har brug for pauser. Den har brug for at restituere og lade op.
Det kan den ganske enkelt kun, hvis du giver den lov til det. Tid væk fra arbejde og fra skærmen er sindssygt vigtigt for, at vi kan performe på topniveau, når vi ER på arbejde.
Det nytter jo heller ikke noget, at du bænker 200 kilo eller løber et maraton hver dag – dine muskler skal også restituere for at kunne performe.
Så jeg opponerer stærkt imod Nanas beskrivelse af, at hun ‘tjekker ind forholdsvis ofte’, når hun har fri eller er på ferie.
Det, der sker, når hjernen hele tiden skal gå til og fra arbejde er, at det koster en masse energi.
De mange skift kører hjernen flad – og faktisk er konsekvensen, at hjernen bliver dårligere til både at præstere og koble fra.
Det går ud over performance og trivsel (det er sjovt, som de to ting altid hænger sammen, hva’?)
Så jeg kan absolut ikke anbefale, at du tjekker ind ofte.
Her er, hvad du bør gøre i stedet:
Hold fri, når du har fri.
At have travlt er IKKE et mål i sig selv. (Hvad skulle du opnå ved at have travlt?)
Dygtige ledere siger fra. De kender værdien i og behovet for at holde fri og restituere.
Og de ved, at det er nødvendigt for at kunne levere resultater på jobbet.
Uheldigt signal 3: Du skal presse dit socialliv ind
Ja, så er der det med at stå røvtidligt op for at få enderne til at mødes.
Hvor skal jeg starte …
Er det virkelig det signal, vi vil sende til vores medarbejdere i en tid, hvor 500.000 danskere er sygemeldt med stress?
At hvis du ikke kan nå dit liv, må du knytte sylten og stå tidligere op?
Jeg synes det ikke.
Hvis du ikke har tid til at se venner, er der måske noget andet galt.
Måske har du for mange opgaver? Måske er der et dårligt og stressende arbejdsmiljø? Måske presser du dig selv for hårdt?
Du er nødt til at prioritere dig selv og din trivsel for at kunne præstere på jobbet.
Dit fysiske og psykiske helbred, dine relationer og dit mindset er alt sammen afgørende for, at du kan levere på topniveau hver dag.
Hvis ikke du bliver fyldt op, så hæmmer det din trivsel og din performance.
Ja, det er bløde værdier, og det kan være svært at tale om for mange ledere – men det er jo for fanden så vigtigt! Vi ved det jo alle godt: Hvis du ikke trives som menneske, går det ud over dit arbejde.
Så: Dit privatliv og dine venner er ikke noget, du skal presse ind i kalenderen, eller stå tidligere op for at få tid til.
Du skal prioritere tiden til det. Sæt tid af til vennerne. Måske må du gå en time tidligere for at passe din faste ugentlige kaffeaftale med en veninde – og så møder du ind næste dag topmotiveret, glad og klar til at præstere.
Så vinder vi alle sammen.